DOFK MESTERBREVSKURSER
ARBEJDSMILJØ, DER GIVER MENING!
På kurset tager vi afsæt i praktisk viden om, hvordan arbejdsmiljø kan medvirke til trivsel og vækst blandt medarbejderne og samtidig bidrage til at øge effektiviteten i salonen.
Vi fokuserer hovedsageligt på, hvordan arbejdsmiljøarbejdet i salonen kan løses på en let tilgængelig og pragmatisk måde, blandt andet via en arbejdsmiljøhåndbog, som udleveres til deltagerne under kurset.
Som deltager får du opdateret din viden om bl.a. håndtering af arbejdsmiljøet i frisørbranchen omkring brugen af kemiske produkter, hudbelastninger, indeklima og ergonomi.
Du får hjælp til gruppering af frisørprodukter og indhentning af produktdatablade, ligesom du bliver klædt på til Arbejdstilsynets risikobaserede tilsyn i salonen.
Programmet for dagen planlægges, så det er afvekslende og indeholder både kortere indlæg, dialog i mindre grupper, fælles og individuelle øvelser samt fælles opsamling. Herudover bliver der rig mulighed for erfaringsudveksling og sparring samt udvikling af personlige og relationelle kompetencer.
Kursusleder er Pia Børsting fra Børsting Consult, du kan læse mere på: dinarbejdsmiljopartner.dk
Pia Børsting fortæller her kort om, hvad kurset kan gøre for dig:
Læs udtalelser fra medlemmer der har deltaget i Arbejdsmiljøkurset
Læs artiklen om underviser Pia Børsting
Kurset afvikles i dofk’s lokaler, se kursusoversigt.