
February 16, 2021 / dofk
Beskatning af skat/moms af kompensation?
Vi stillede vores revisor dette spørgsmål og fik nedenstående svar. I er velkomne til at tage det med til jeres respektive revisorer, hvis de er i tvivl.
“Hej Connie,
Uanset om indtægten kommer fra ”tabt omsætning”, ”faste omkostninger” eller andre, skal indtægten beskattes som en del af virksomhedens skattepligtige indkomst. For private virksomheder vil det betyde, at det bliver beskattet som personligindkomst. I selskaber er der tale om almindelig selskabsindkomst.
Man skal være opmærksom på, at få fjernet den del af kompensationerne, som man skal betale retur, så man ikke først lader sig beskatte af ”retur beløbet” og efterfølgende skal af med pengene. Det gør man ved at ompostere det beregnede returbeløb til en gældspost i balancen, så beløbet ikke længere indgår i resultatopgørelsen. ”
Med venlig hilsen
Thomas Hedegaard
Statsautoriseret revisor, partner
Adm. direktør