Hud
På denne side kan du blive klogere på, hvordan din hud kan blive påvirket af et kemisk arbejdsmiljø og finde gode råd til, hvordan du passer på din hud.
Nederst på siden finder du information om hudkræft i relation til faget.
Hudsygdomme er de hyppigste forekommende arbejdsrelaterede sygdomme i Danmark, hvoraf håndeksem udgør 90-95 procent, og som er forårsaget af udsættelse for allergifremkaldende og/eller hudirriterende stoffer.
De faggrupper i Danmark, der oftest udvikler arbejdsbetinget eksem, er bagere, frisører og tandklinik assistenter. Det anslås, at 35 procent af frisørelever vil udvikle arbejdsbetinget kontakteksem i løbet af en 2 års periode.
http://www.netdoktor.dk/sundhed/frisor_kemi.htm
Fremtiden er i dine hænder
Undgå håndeksem som frisørelev.
Frisører er en faggruppe, som hyppigt udvikler håndeksem på grund af arbejdet. Eksemet starter ofte allerede i elevtiden, hvor halvdelen oplever rødme, tørhed eller små kløende vandfyldte blærer på hænderne. Dette kan for nogle betyde, at de må stoppe deres uddannelse. Arbejdet som frisørelev kan være hårdt for huden. Hårvask mange gange dagligt, hårbehandlinger som farvning, blegning, permanent, styling m.v. betyder, at huden udsættes for mange belastninger i løbet af en arbejdsdag.
Læs mere om, hvordan du undgår håndeksem her.
Vådt arbejde og hudproblemer
Formidling om Frisører, helbred og arbejdsmiljø af Mari-Ann Flyvholm, Videncenter for Allergi/arbejdsmiljø.
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs projekt om Arbejdsbetingede hudlidelser kan du læse mere om her.
Hårfarver og allergi
Hårfarver kan give allergi. Symptomerne kan i nogle tilfælde være voldsomme og føre til indlæggelse. Cirka halvdelen af den danske befolkning har på et eller andet tidspunkt farvet deres hår. Heraf rapporterer 5,3 % at have haft en allergilignende reaktion i huden efter hårfarvning enten i form af eksem eller hævelse i ansigtet. Meget tyder på, at kun de færreste med hårfarveallergi undersøges hos hudlæger.
PARABENER
Parabener er betegnelsen for en gruppe af kemiske stoffer, der ofte bruges som konserveringsmidler i kosmetik, fødevarer og lægemidler. Konserveringsmidler anvendes for at hindre bakterie- og svampevækst i produkterne. Den udbredte anvendelse af parabener i kosmetik skyldes stoffernes gode konserverende egenskaber, og at de i modsætning til mange andre konserveringsmidler kun relativt sjældent medfører allergi. I kosmetik anvendes især methylparaben, ethylparaben, propylparaben, og butylparaben og for at få den bedste konserverende virkning anvendes ofte en blanding af 2 eller flere af stofferne.
Parabener skal angives i indholdsfortegnelsen for kosmetik.
Miljøstyrelsen anfører følgende:
Det er i dag tilladt at anvende parabener til konservering af kosmetik i en koncentration på højst 0,4 % for hver paraben og en samlet koncentration af parabener på højst 0,8%.
Parabenernes påvirkning af sundheden er i de seneste år undersøgt i EU i forbindelse med anvendelsen i kosmetik, og EU har i den forbindelse bedt industrien om at indsende data om stofferne. EU’s videnskabelige komité for forbrugerprodukter (SCCP) konkluderede i 2005 efter grundig vurdering, at methyl paraben og ethylparaben ikke udgør en risiko ved brug som konserveringsmiddel i kosmetik i de tilladte mængder.
For de øvrige parabener (propylparaben, isopropylparaben, butylparaben og isobutylparaben) har de indsendte oplysninger fra industrien ikke været tilstrækkeligt omfattende til, at EU har kunnet konkludere noget om risikoen for hormonforstyrrende effekter, men stofferne holdes under observation. Der mangler stadig viden om, i hvor store mængder de forskellige parabener kan optages gennem huden, og om de nedbrydes inden optagelse, ligesom der især mangler viden om effekter på forplantningsevnen.
Ønsker man helt at undgå kosmetik med parabener, er det derfor muligt at fravælge produkter med disse stoffer: Methylparaben, ethylparaben, propylparaben, isopropylparaben, butylparaben og isobutylparaben samt andre stoffer, hvor paraben indgår i navnet.
Alternativerne til parabener er mange, men ingen af de stoffer har været brugt lige så længe, hvilket betyder, at man ikke har den samme erfaring med dem.
Du kan læse mere om parabener her.
MILJØMÆSSIGE FORHOLD
Ifølge Miljøstyrelsen kan diverse konserveringsmidler opdeles i følgende grupper efter deres miljøbelastende egenskaber:
Ikke miljøbelastende stoffer:
· Propylparaben
· Phenoxyethanol
· Benzosyre
· Natriumbenzoat
· Benzylalkohol
Mindre miljøbelastende stoffer:
· Ethylparaben
· Isobutylparaben
· Isopropylparaben
· Methylparaben (data om nedbrydelighed og evne til bioakkumulering er ikke fundet)
· Cetrimoniumbromid (akvatisk toksicitet er dog ikke fundet)
· Methylchlorisothiazolinon
· Methylisothiazolinon
· Natriumbisulfite (data om nedbrydelighed og evne til bioakkumulering er ikke fundet)
· Sorbinsyre (akvatisk toksicitet er dog ikke fundet)
· DMDM Hydantoin (1,3-bis(hydroxymethyl)-5,5-dimethylimidazolidin- 2,4-dion), (data om nedbrydelighed og evne til bioakkumulering er dog ikke fundet)
Potentielt miljøbelastende stoffer:
· Butylparaben
· Ammoniumbenzoat (data om nedbrydelighed og evne til bioakkumulering er dog ikke fundet)
· Methyldibromglutaronitril (data om nedbrydelighed og evne til bioakkumulering er dog ikke fundet)
Potentielt meget miljøbelastende stoffer:
· Cetrimoniumchlorid (meget toksisk, bioakkumulerende)
· Tallowtrimoniumchlorid (meget toksisk, data om nedbrydelighed og evne til bioakkumulering er dog ikke fundet)
· 2-Brom-2-nitropropan-1,3-diol (N, R50/53 ifølge listen over farlige stoffer)
· Behentrimoniumchlorid (meget toksisk og/eller bioakkumulerbar, ikke let nedbrydeligt)
· Benzalkoniumchlorid (meget toksisk, ikke let nedbrydeligt og potentielt bioakkumulerbar)
· Diazolidinyl urinstof (meget toksisk, ikke let nedbrydeligt og potentielt bioakkumulerbar)
· Imidazolidinyl urinstof (meget toksisk, ikke let nedbrydeligt og potentielt bioakkumulerbar)
· Iodopropynylbutylcarbamat (meget toksisk, data om nedbrydelighed og evne til bioakkumulering er ikke fundet)
Thioglycolsyre
Permanentvæsker anvendes til at forme håret ved at gøre det mere blødt og bøjeligt. Arbejdsprocessen består af to trin. Først skal hårets kemiske struktur ”åbnes” med permanentvæsken, således at håret kan formes på den ønskede måde. Når dette er sket, genskaber man herefter hårets kemiske struktur ved hjælp af fikseringsvæsken også kaldet neutralisationsvæsken.
Til den første proces (reduktionen) anvendes hovedsagelig permanentvæsker, der indeholder thioglycolsyre eller kemiske varianter heraf. Ofte er der ligeledes tilsat en base i form af ammoniak.
Til neutraliseringen (oxidationen) anvendes især produkter med brintoverilte.
Permanentvæsker, som indeholder thioglycolsyre og salte heraf, må betragtes som skadelige for huden og luftvejene på grund af irritation og eventuel fremkaldelse af allergi. Er der desuden ammoniak i produktet, vil dette yderligere bidrage med irritation af luftvejene.
Neutraliseringsvæsker, der indeholder brintoverilte (hydrogenperoxid), kan ligeledes irritere hud og luftveje.
Brug derfor altid beskyttende handsker og punktudsugning under arbejdet
Der findes permanentprodukter, som ikke indeholder thioglycolsyre og kemiske afledninger heraf, såkaldte thio-fri permanentprodukter.
En del af disse produkter er imidlertid baseret på stoffer, der ligeledes kan forbindes med sundhedsgener, hvorfor gevinsten er til at overse.
At det kan lade sig gøre at finde mindre generende permanentprodukter viser en sag fra Ålborg, hvor en salon udskiftede et permanentprodukt indeholdende thioglycolsyre og ammoniak med et produkt baseret på en aminosyre og etanolamin.
Denne ændring blev efterfølgende vurderet som en klar forbedring af arbejdsmiljøet.
Så næste gang du køber permanentvæske er det måske værd at overveje et produkt baseret f.eks. aminosyre and etanolamin.
Cancer
Ny udredning om frisører og kræft
En ny udredning om frisører og kræft åbner ikke op for ændringer af fortegnelsen over erhvervssygdomme eller anerkendte påvirkninger. Kun for kræft i urinblæren viste udredningen, at der kan være en sammenhæng mellem påvirkninger fra kemiske stoffer og udvikling af sygdommen. Kræft i urinblæren er allerede på fortegnelsen over erhvervssygdomme og vil fortsat være det.
Øget risiko for blærekræft blandt frisører
En ny rapport fra Kræftens Bekæmpelse konkluderer, at frisører og barberer har en øget risiko for blærekræft, der kan skyldes erhvervspåvirkninger. Men der er endnu ikke tilstrækkelig dokumentation for, at frisører får brystkræft af deres arbejde.
2007 udgivelse
Kvindelige frisører har en øget risiko for brystkræft sammenlignet med andre danske lønmodtagere, og risikoen synes at stige, desto længere kvinderne er ansat i branchen.
Man kender ikke til påvirkninger i arbejdsmiljøet, der med sikkerhed kan siges at øge risikoen for brystkræft, men organiske opløsningsmidler er under mistanke. Omvendt er der blandt ansatte frisører i Danmark ingen øget risiko for blærekræft som det er set i en række andre undersøgelser.
Ansatte indenfor rengøringsbranchen har en højere risiko for visse alkohol- og tobaksrelaterede kræftsygdomme end andre danske lønmodtagere. Forklaringen skal formentlig findes i en livsstil med mere tobak og alkohol end hos gennemsnittet af befolkningen.
Rapporten er en del af en større undersøgelse, der kortlægger kræftrisikoen blandt ansatte i forskellige erhverv i Danmark. Undersøgelsen omfatter mere end en halv million lønmodtagere, som i perioden 1970-2003 fik konstateret kræft.
Branchefællesskab for Arbejdsmiljø for Service
Frisører og kræft – få yderligere oplysning…
Johnni Hansen Institut for Epidemiolgisk Kræftforskning v. Kræftens Bekæmpelse
Risikoen for kræft blandt frisører