
January 23, 2020 / dofk
dofk-medlem frikendt
FRISØRSAMARBEJDE VAR IKKE ET FORDÆKT ANSÆTTELSESFORHOLD
Arbejdsretten fastslår i ny dom, at et frisørsamarbejde mellem to selvstændige erhvervsdrivende var reelt.
Hovedaftalens § 6 fastsætter et forbud mod ”fordækte ansættelsesforhold”. Sagen vedrørte frisørmester A, der ikke ønskede en ny medarbejder, men en samarbejdspartner til sin salon. Der blev udarbejdet en samarbejdsaftale med frisør B, der tidligere kun havde arbejdet som ansat i andre frisørsaloner.
Arbejdsretten skulle konkret tage stilling til, om dette formaliserede samarbejde mellem to frisører gennem mere end tre år reelt var et fordækt ansættelsesforhold.
Forbundet gjorde gældende, at der var tale om et fordækt ansættelsesforhold, og havde fremsat et krav om efterbetaling i henhold til frisøroverenskomsten på næsten 300.000 kr., idet forbundet og frisør B ikke ville anerkende samarbejdet.
Arbejdsretten udtalte bl.a.:
Arbejdsretten finder, at det må vurderes konkret på baggrund af samarbejdsaftalen mellem A og B, og den faktiske tilrettelæggelse af deres frisørvirksomhed, om der var tale om drift af to selvstændige frisørvirksomheder fra samme salon, eller om B reelt må anses for at have været ansat hos A.
Ifølge samarbejdsaftalen indtrådte B ikke i lejemålet vedrørende frisørsalonen, men betalte til A en månedlig leje på 7.500 kr., der omfattede husleje, vedligeholdelse, rengøring, telefon, IT og lignende fællesomkostninger. Der er ikke grundlag for at antage, at B ikke indgik i samarbejdsaftalen fuldstændig frivilligt.
Det fremgik også af aftalen, at alt udstyr og inventar i salonen tilhørte A, at det alene var A, der tegnede salonen udadtil, og at alle indkøb skulle foretages af A, idet B dog optjente provision på 25 pct. ved salg af salonens produkter. Det må også lægges til grund, at salonen bevarede A’s navn, og at A havde større indflydelse på driften af salonen end B, selv om B havde en vis indflydelse på fastsættelsen af priser i salonen, indkøb af produkter m.v.
B var i overensstemmelse med aftalen under samarbejdet registreret som selvstændig erhvervsdrivende med eget CVR-nr., ligesom hun modtog indtægten af sit eget frisørarbejde i salonen. Herudover må det lægges til grund, at B, med bistand fra en af hende valgt revisor, selv fik udarbejdet regnskab for sin virksomhed.
Det må endvidere lægges til grund, at B i et vist omfang, på egen hånd, markedsførte sig i eget navn, herunder på Facebook og med eget visitkort, ligesom der ved hendes indtræden i salonen blev annonceret med nedsatte introduktionspriser ved klipning hos hende.
Hertil kommer, at B efter bevisførelsen må anses for selv at kunne træffe bestemmelse om tilrettelæggelsen af sit arbejde og sin arbejdstid, selv om hun og A til en vis grad koordinerede deres tilstedeværelse i salonen. Der er heller ikke grundlag for at antage, at A havde ledelses- eller instruktionsbeføjelser over for hende.
Efter en samlet vurdering var der ikke grundlag for at fastslå, at samarbejdet indebar, at B reelt var ansat hos A.
AR2016.0595 – Arbejdsrettens dom af 16. januar 2020
FV 2018.0122 – Kendelse i faglig voldgift af 24. januar 2019
DA mener
Med denne dom er der på ny taget stilling til spørgsmålet om samarbejdsaftaler i frisørbranchen og Hovedaftalens § 6.
I januar 2019 blev der i FV 2018.0122 ligeledes taget stilling til en række frisørsamarbejder, der også blev fundet reelle.
Om et samarbejdsforhold udgør et fordækt ansættelsesforhold vil altid være en konkret vurdering fra sag til sag, og nærværende afgørelse udgør en rettesnor i forhold til fremtidige sager om frisørsamarbejder og generelt Hovedaftalens § 6.