
June 1, 2023 / Artikler
Hvem holder øje med dem, der holder øje med dig?
Med det aktuelle trusselsbillede for cyberkriminalitet i Danmark, er det vigtigere end nogensinde, at selv mindre virksomheder beskytter sig mod uønsket adgang og sikrer implementering af et grundlæggende IT-sikkerhedsniveau. Derfor tilbyder dofk nu en ny medlemsfordel med fokus på IT-sikkerhed.
Faktum er, at næsten hver 4. mindre virksomhed i Danmark oplevede et sikkerhedsbrud i 2022. Ca. 80% af disse sikkerhedsbrud relateres til hacking og malware i e-mails og er målrettet virksomhedens lokale enheder, pc’er og tablets.
For en mindre virksomhed, som en selvstændig frisør eller kosmetiker, kan der være tale om egentlige ransomware hackerangreb, hvor virksomheden bliver angrebet via links i e-mails eller en inficeret hjemmeside. Her vil de cyberkriminelle typisk overtage virksomhedens systemer der krypteres, og den ramte virksomhed skal købe sig adgang til sine systemer ved betaling af en løsesum.
dofk har derfor indgået et samarbejde med CyberNordic med henblik på at hjælpe vores medlemmer med at få etableret tilstrækkelig IT-sikkerhed i virksomheden og dermed stå stærkere i forsvaret mod cyberkriminelle.
CyberNordic har udviklet en række forholdsvis simple men effektive løsninger, særligt rettet mod mindre virksomheder. CyberNordic har også en række gratis værktøjer, som du kan bruge til at vurdere jeres nuværende IT-sikkerhed.
Hvis du er interesseret i at høre nærmere om, hvordan du kan øge IT-sikkerheden i din forretning, er du velkommen til at kontakte CyberNordic her; Fortæl mig mere om IT-sikkerhed via dofk
kontakt@cybernordic.dk
tel. +45 4290 1337