
February 12, 2021 / Formanden har ordet
Leder – Februar 2021
Corona – Jeg sparker ikke nedad!
Endnu en gang har vi måttet sande, at vores fag har fået forlænget tvangslukkeperioden. Nu helt frem til den 28. februar.
Der er ingen tvivl om, at det bliver hårdere og hårdere økonomisk, og flere og flere får svært ved at klare lønudbetalingerne.
Lone Frost fra DFKF udsendte først i januar en pressemeddelelse, hvor hun opfordrer mig til ”at stoppe med at sparke nedad”. Lad mig lige gøre en ting helt klart! Jeg sparker ikke på alle de ansatte, som er gået med til at forhandle med arbejdsgiveren om en lønnedgang! Tværtimod! Det er vi, som arbejdsgivere meget, meget glade for. De ansatte viser virkelig, at de tager denne situation om deres arbejdsplads dybt alvorligt. Flere har ligeledes selv henvendt sig til arbejdsgiverne om, at de for at hjælpe salonerne, selv har ønsket at afvikle noget ferie i lukkeperioden.
Det er for en arbejdsgiver fantastisk, når man oplever denne hensyntagen til salonens økonomi.
MEN når Lone Frost skriver: ”Hvorfor ønsker arbejdsgiverne at forringe vilkårene endnu mere for lønmodtagerne? At sætte samfundet helt i stå? Ønsker man at skabe en ny økonomisk krise, så alle hjemsendte ikke længere kan betale deres regninger? Jeg forstår det ikke, og jeg synes, det er kortsigtet”.
Så er der noget, som hun simpelthen ikke har forstået omkring hjælpepakkerne.
Jeg kunne jo starte med at spørge hende om, hvad arbejdsgiverne skal gøre, når der ikke længere er penge i kassen til at betale lønninger med? Er det ikke synd for dem? Er det ikke synd for deres familier? Er det ikke synd, at de ansatte i lige netop denne salon mister deres arbejde?
Netop ved at tage ansvar fra assistenternes side om en lønnedgang til fagets garantiløn, så er der måske chance for, at deres arbejdsplads kan overleve dette Corona-helvede. Det er da ikke at tænke kortsigtet, tværtimod. Der kommer jo en tid efter denne nedlukning.
Alle har det hårdt i øjeblikket, men ingen tvivl om, at de saloner med mange ansatte er dem, som lider allermest. Der er et kæmpe behov for, at de bliver hjulpet. Ikke bare af hjælpepakker og politikere, men også af en fagforening, som kan se, at det er vigtigt, at vi hjælper de store sunde virksomheder i en tid, hvor staten er ved at tage livet af dem, fordi den store regning fra pandemien skubbes over på arbejdsgiverne.
Vi skal ud på den anden side med disse driftige saloner i en sådan stand, at der stadig er en masse arbejdspladser til de ansatte. Det kan både politikere og fagforening da kun være enige om.
Så lad os nu lave nogle tiltag, Lone Frost, der hjælper mine medlemmer til at bevare dine medlemmers arbejdspladser. Det må da være i alles interesse.
Er man trådt ind i lønkompensationen, så kan man ikke opsige en medarbejder pga. økonomi, da man så ryger helt ud af ordningen med ALLE medarbejdere. Derfor eksisterer den mulighed ikke lige nu. Havde vi kendt periodens længde, så er jeg sikker på, at mange opsigelser var udleveret.
Derfor kommer der her et eksempel fra det virkelige liv:
En salon har 6 ansatte. Arbejdsgiveren søger lønkompensation men har, efter at lønkompensationen er modtaget, en egenbetaling på 42.000 kr. pr. md. til sine 6 medarbejdere. Hun får 23.000 kr. i tabt omsætning (også kaldet hendes løn), hvoraf der naturligvis betales skat. Det vil sige, at der måske er 15.000 kr., som kan fratrækkes de 42.000 kr., som hun har i egenbetaling. Det betyder, at denne mester ender med at skulle finde 27.000 kr. til sine medarbejdere i en periode, hvor der er nul kroner i kassen SAMTIDIG med, at hun ikke selv får løn.
Hvor længe tror man lige, at dette kan lade sig gøre? Og i denne situation er der ”kun” tale om 6 medarbejdere. Vi har mange medlemmer, som har mange flere medarbejdere.
Så kære Lone Frost, når vi forsøger at forhandle lønnedgang, så er det IKKE for at ”sparke nedad” på dine medlemmer. Så er det fordi, vi forsøger at tænke langsigtet – og faktisk forsøger at overleve dette helvede, som ingen af os har bedt om, og selv ved en lønnedgang til garantilønnen er der en ikke uvæsentlig egenbetaling for arbejdsgiveren.
Lad os derfor hjælpe hinanden. Det fortjener både dine og mine medlemmer. Vi skulle gerne ud på den anden side som en samlet branche.