February 19, 2021 /

Momslåneordning

Regeringen har foreslået en ny momslåneordning, hvor små og mellemstore virksomheder får mulighed for at låne et rentefrit beløb svarende til den moms, der skal indberettes og betales den 1. marts 2021.

Der er problemer i kommunikationen på SKAT’s hjemmeside, men nedenstående har vi fået bekræftet, og det kan I trygt regne med:

Den 1. marts er der frist for flere udskudte momsfrister fra 2020. Da det er ikke muligt at udskyde betalingsfristerne igen, har SMVdanmark været med til at presse igennem, at der indføres en ny momslåneordning.

Momslåneordningen forudsætter dog, at lovforslaget bliver vedtaget i Folketinget, men det er næsten sikkert, at det sker.
Læs mere om regeringens forslag HER 

Det er helt afgørende, at du husker at indberette din moms inden fristen 1. marts!
Ellers kan du ikke søge momslånet! Du skal indberette momsen, men du behøver ikke betale den, hvis du søger momslånet.
Den manglende betaling vil blive konverteret til et rentefrit lån.

Hvis du indberetter, men ikke betaler til tiden, skal du være opmærksom på:

  • at der løber renter på betalingen, frem til et lån bevilges.
  • at der muligvis vil blive rykket for betalingen, og at der i den forbindelse bliver lagt et rykkergebyr på.
  • at et evt. lån ikke kommer til at omfatte disse renter og gebyrer. Renter og gebyrer skal virksomheden derfor selv betale, for ellers vil disse overgå til inddrivelse.
  • at det ikke er alle virksomheder, der kan blive godkendt til et lån (fx virksomheder under konkursbehandling, rekonstruktionsbehandling, likvidation eller tvangsopløsning).

SMVdanmark er ikke tilfredse med, at der løber renter på i den periode, der går fra den 1. marts til lånet bevilges, men vi vurderer dog, at det er en acceptabel udgift for et ellers rentefrit lån.

dofk arkiv