February 23, 2021 / ,

RÅB OM HJÆLP!

Formand Connie Mikkelsen har tilskrevet de politiske partier med et råb om hjælp til genåbning af vores saloner og klinikker!

Kære alle

I er nødt til at hjælpe os!
Hvis vi ikke kommer med i genåbningen, vil det have katastrofale konsekvenser for vores fag. De store sunde forretninger med  ansatte, som er fagets ”flagskibe” vil gå konkurs.
De kan ikke mere.
Der er IKKE flere penge.

Vi har kun vores hænder ”at sælge”. De fleste af vores virksomheder er personlig ejet, og vores medlemmer ringer grædende hver dag, fordi de er truet på hus og hjem.
I går havde jeg en, som havde solgt ungernes hest og familiens bil for at kunne klare de regninger, som nu igen skal betales til den 1. marts.

I salonerne og klinikkerne har vi styr på kundebelægningen!
Vi har styr på rengøringen og værnemidler!
Vi kan lynhurtigt opspore, hvis der skulle ske et smitteudbrud!
Vi kan meget bedre håndtere kunden i den rengjorte salon/klinik, fremfor hvis vi presses til at køre ud til private for ikke at gå konkurs!

Jeg beder så inderligt om, at I tager os med i jeres overvejelser med hensyn til genåbningen!

 

Med venlig hilsen

Formand for dofk
Connie Mikkelsen

 

 

dofk arkiv