
February 15, 2022 / dofk
Skal du med til dofk KONGRES 2022?
Den 19.-20. marts 2022 løber årets dofk KONGRES af stablen på Hotel Opus i Horsens, hvor vi samler delegerede, medlemmer og og gæster.
Det bliver en begivenhedsrig weekend, hvor formanden aflægger sin beretning, regnskabet vil blive gennemgået, og vi behandler justeringerne af de nye vedtægter.
Vi slår dørene op til kongressen lørdag den 19. marts kl. 14.30, og kongressen begynder kl. 15.30.
Lørdag aften indledes festen med en velkomstdrink efterfulgt af en tre retters middag med vand, vin og øl ad libitum. DJ Renter sørger for at holde dansegulvet varmt.
Søndag den 20. marts starter vi kl. 9.30, hvor Jesper Bergstrøm vil give oplæg om ’En vinders kropssprog’ om kropssprog, salg, gode relationer og en succesfuld hverdag.
Kongressen genoptages kl. 11.30, hvor der bl.a. skal behandles en række mindre justeringer af de nye vedtægter.
Søndag kl. 13.00 slutter dofk KONGRES 2022.
Delegerede får dækket deres omkostninger. For andre medlemmer af dofk koster deltagelse i kongressen inklusiv fest og overnatning i et dobbeltværelse kr. 2.050.
Tilmelding skal ske til dofk@dofk.dk – senest den 25. februar 2022.